Vores krop ved,
hvad den har brug for, og den vil gerne fortælle os om det.
Eksem og gigt,
smerter og træthed, overvægt, stress og depressive tendenser er eksempler på
signaler om, at kroppen ikke får, hvad den har brug for i den daglige kost. Og at den for får meget af den slags,
den ikke kan bruge.
Selvfølgelig kan ovenstående
skavanker have rod i andre faktorer også, men hvis du er godt i gang med at
lytte til din indre stemme og lever efter de svar du har inden i dig selv, og
stadig er plaget af fysiske og psykiske skavanker, kunne du med fordel kigge på
din kost.
Ud fra Julia
Vøldans teorier om nødvendigheden af balance i kroppens syre/base beholdning og
om nødvendigheden af en afbalanceret indtagelse af yang-føde og yin-føde, og - ud
fra din evne til at lytte til din indre stemme og din krops signaler - vil jeg
vejlede dig gennem et forløb, som kan fremme din sundhedstilstand positivt. Og
som kan ændre din måde at tænke sundhed og sygdom på helt radikalt, både for
dig selv og alle omkring dig.
Ved hjælp af
indikatorpapir vil du selv kunne følge din udvikling:
fra at have en pH-værdi,
der enten er for lav eller for høj, til at nå et stadie med en neutral pH-værdi
på 7,0.
Når din pH-værdi er
på 7,0, har du nået det balancepunkt, hvor syrer og baser neutraliserer
hinanden. Hvis du samtidig har lært at indtage en passende mængde af både
yang-føde og yin-føde, vil mange symptomer forsvinde, og sandsynligheden for
helbredelse er stor.