Om openhearts

 
Bøger
 Bogen ”Spørg dig selv” genfortæller en indre samtale og beskriver et forløb, hvor der bliver kastet lys på muligheder for at komme ud af en fastlåst situation. Bogen opfordrer dig til selv at efterligne denne samtale og få svar på dine spørgsmål. Ligeledes indeholder den øvelser og spørgsmål til eftertanke. 
At læse denne bog og derefter komme til samtale hos mig er en god mulighed for at komme i dybden med de væsentlige spørgsmål og de virkelige behov i dit liv. En mulighed for at skabe kontakt til din indre kilde, til dine egne svar.
 
Samtaler
 Samtalen var en vigtig del af mit tidligere liv som lærer. Jeg brugte min evne til at få mennesker til at se deres muligheder, og min evne til at hjælpe mennesker med at gro.
I perioder virkede jeg som en magnet, fordi mange havde behov for at få kastet lys på deres potentiale og deres muligheder for at komme ud af en dårlig situation. Det gav mig stor glæde at se skoletrætte børn genfinde lysten til at være til, eller se en familie finde en vej med trivsel, som de bare skulle hjælpes til at få øje på.
Med mit tilbud om samtaler i openhearts løfter jeg stadig denne opgave, men da firmaet er mit eget, er det mig nu en stor glæde at være fri til at tale om alt. Ingen begrænsninger på grund af loyalitet over for kolleger og arbejdsgiver. Jeg lytter, tager udgangspunkt i hvad du bringer frem. Mit primære redskab er, at lære dig hvordan du åbner op for de svar, som du allerede har indeni. Samtidig vil jeg fortælle digom det lys jeg ser i dig, de muligheder som du måske ikke selv har fået øje på.
Hvis du har lyst til at øge din livskraft, hjælper jeg dig også gerne i gang med  f.eks. meditation og visualisering, med energiøvelser og organmassage, med bøn og velsignelser.
Ligeledes vejleder jeg om helbredende kost primært ud fra teorien om nødvendigheden af balance i kroppens Ph-værdi, som den er beskrevet af Julia Vøldan.
Jeg modtager børn, teenagere og voksne.
Læs mere under samtaler.
 
Workshops
Med udgangspunkt i min egen historie og bogen ”Spørg dig selv”, holder jeg foredrag med mulighed for øvelser, plenum, fremadrettet strategi.
Læs mere under workshops.Fed
 
Malerier
Se mine malerier, glæd dig, lad dig inspirere.
Se under malerier.
 
Andet
Mine tilbud er åbne for alle uanset tro og livssyn. Jeg arbejder ikke inden for nogen særlig trosretning og er ikke sekterisk. Jeg forholder mig til "det Guddommelige" som det lys og den kærlighed der gennemstrømmer alt og alle i universet.
openhearts | Stubbekøbingvej 87 A, 4840 Nørre Alslev  | Tlf.: 40158485 | charlotte@openhearts.dk